Smartlog v3 » Elsk dit arbejde » Søger job
Opret egen blog | Næste blog »

Elsk dit arbejde

Jeg elsker mit

Søger job

8. Apr 2013 19:02, Movie

Egentlig handler denne blog jo ikke så meget om mig, men mere om de film jeg elsker, men for at have råd til at dyrke sig passion, skal der jo også lidt økonomi til at få det hele til at løbe rundt. Indtil nu har jeg været studerende, hvor jeg har læst til multimedie designer, men studietiden er nu ovre og det virkelig liv kan begynde - det betyder også at jeg skal til at finde mig et arbejde.

Som I nok kan regne ud ud fra min uddannelse, så søger jeg et IT job, og hvis alt skulle være perfekt, ville det være et job hvor jeg kan kombinere min fascination og passion for film, men den slags job hænger jo desværre ikke lige frem på træerne og jeg tør derfor ikke håbe på det. 

Hvis jeg kun skulle gå efter den type jobs, er der nok ikke meget mere end en håndfuld virksomheder, der kan tilbyde en stilling, og sandsynligheden for at de lige står og mangler er nok tvivlsomt. Det betyder dog ikke, at jeg ikke har tænkt mig at søge hos dem, men hvis du skulle kende nogen, der lige står og mangler en som mig, så råb endelig højt.